Rapport: Skimmelsvamp har angrebet Krusåskolen!

Skimmelsvampen har masket sig godt på trækonstruktionen i visse dele af bygningerne i Kruså, som efter planen skulle huse Fjordskolen. Det står i en rapport fra Teknologisk Institut, der havde som formål at undersøge indeklimaet. Resultaterne er ikke just opmuntrende: På 20% af det testede areal er der markant høje antal af skimmelsvampsporer. Som allerede blev frygtet (læs her), er der tilsyneladende steder, hvor fugtindtrængning og kuldebroer har fået skimmelsvampen til at blomstre.

LÆS MERE OM RAPPORTEN VED AT KLIKKE HER (INKL. DOWNLOAD)

Ifølge rapporten kan skimmelsvampvæksten over det ene lokale skyldes vandindtrængning i tagets trækonstruktion. Det kan betyde, at nabolokaler i samme fløj og lokaler med lignende forhold også er påvirket. Videre undersøgelser bliver anbefalet i rapporten for at afdække omfanget af skimmelvæksten, fordi det kan påvirke indeklimaet negativt.

Der er adskillige elever på skolen som har nedsat immunforsvar, og har store problemer med at tåle skimmelsvamp og andre allergener. Der er børn med hjerte/lungefejl, mavesonder, muskelsvind osv. Det er derfor endnu mere vigtigt, at indeklimaet er i orden.

Rhodotorula_mucilaginosa_colonies_53Skimmelsvamparten, som der er tale om her, har det videnskabelige navn Rhodotorula mucilaginosa. Det er en gærsvamp, som kendetegnes ved en orangerød farve. I det påvirkede lokale er der et sporetal på over 1200, som er ekstremt højt forhold til det samlede sporetal på blandede svampearter i udendørsluften, som er på omkring 20. Adskillige videnskabelige artikler tyder på, at svampen i sjældne tilfælde kan inficere mennesker, der er følsomme for det. Især hvis de har en blodsygdom eller får drop. Læs videre…